Når beslutninger bliver hårde

Smukke blomster hjælper altid på humøret, dog er denne fredag en af de sørgelige for mig.
-Længe har jeg gået med overvejelserne, om det er rette tid, om det er det bedste for begge partner og er jeg egoistisk at vente nogle måneder endnu. Men han har det ikke for godt, og det ville være såå selvisk at beholde ham til den dag hans egen krop ville sige fra, for et par uger siden, ringede jeg til dyrlægen og bestilte tid. En tid hvor vores veje ville skilles for altid.

I morges tog jeg den sidste tur med Oliver i katte transporten, det var med tunge skridt jeg gik ud af landevejen med min dreng som har fulgt mig gennem de sidste 14 år, år som har givet os mange oplevelser, op og ned ture, han har overlevet to kæreste forhold og et ægteskab, han har været manden i mit liv som trofast har været der for mig.

Her til morgen var han spring fuld af energi, var nusse syg, og bare en glad mis. Nogen tror jeg er sindsyg stærk, bare tager tingene som de nu er (hvilket jeg også gør) men jeg er også kun et ganske almindelig menneske med følelser, så jeg har grædt og grædt i dag, det at vide man aldrig mere skal hører hans spinden, hans miav, at man siger stop på hans vejene, gør afsindigt ondt, helt ind til knoglerne.

Billedet er taget i går aftes – Oliver ‘den røde’

Hos dyrlægen gik det som det skulle, fik stuen for mig selv og der brød jeg sammen, fuldstændigt. Rystede over hele kroppen og sagde mit farvel, nu hvor jeg havde tid og rummet for mig selv. Den berøvende sprøjte var klart det sværeste, det var den som gjorde at Oliver faldt i stille søvn og blev slap i hele kroppen, igen tudede jeg. Da han så fik den anden sprøjte med en overdosis var jeg mere fattet end nogensinde tidligere i dag, men hvor går det lynhurtigt med at vejrtrækningen stopper, som er en indikation på at hans bitte hjerte er gået i stå, at han nu ikke længere trænger til min kærlighed og han har fået den fred han fortjente.

Dyrlægen var enorm sød, kunne få tid alene med ham efterfulgt, fik kram med på vejen og fortalt at han ville blive kremeret og at hans aske ville blive spredt ud på et fredet sted.

Man holder af ens egen kæledyr, de bliver en del af familien, og nu sidder jeg tilbage med en enkelt kat, Bella prinsessen som får ekstra med kærlighed i dag, det behøver vi vist begge, for hun har mistet sin storebror, de har været så tæt knyttet, så der er ingen tvivl om hendes søgen er savn på Oliver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *